Påskeløb i midtbyen

Det blev et meget tæt løb mellem de konkurrerende grupper af konfirmander fra fem af byens kirker.

Vinder af påskevandringen blev hold 11 fra Budolfi kirke med 200 point! De blev skarp forfulgt af konfirmander fra Vor Frue og Hans Egedes kirke.

De unge havde til opgave at finde frem til en lang række poster på spændende steder i Aalborg midtby. Nogle steder var det et spørgsmål, der skulle samtales om for at finde et rigtigt svar, andre poster var en quiz, en kreativ aktivitet eller mødet med en person fra bibelens fortællinger, der skulle gættes.

På en af posterne var det opgaven af skrive en bøn, hvor ordene ”konfirmation” og ”Jesus” skulle indgå i teksten. Her bringes et par eksempler: 

Kære Gud
Tak for din velsignelse. I dag er der to måneder til vores konfirmation. Vi glæder os til at bekræfte at vi tror på dig. Hjælp os med at leve et sundt liv.
Vi får lært noget om Jesus og alle hans historier. De er meget spændende og kringlede. Men stadigvæk efter alle disse år, kan vi bruge dem i hverdagen.
Vi håber du vil være med i vores hjerter til vores konfirmation og fremover. Amen.

Nedenfor bringes en række glimt fra dagen. 



















































































































































































































































































Se flere billeder fra begivenheden. Klik her



Tilbage til forsiden - Nyhedsarkiv