Kristendommens bog

Ordet "Bibel" er græsk og betyder bog. Teksterne er meget forskellige, men giver på hver deres måde indsigt i Guds væsen, Jesu liv og menneskers tro og tvivl. Den beskriver også nogle grundlæggende vilkår, som mennesker lever under til enhver tid, f.eks. liv og død, godhed og ondskab, glæde og sorg. De mange tekster og fortællinger kan fotolkes på forskellige måde, men tegner alligevel et Gudsbillede, hvor det centrale er forsoning, tilgivelse og kærlighed. "Testamente" betyder pagt (aftale). Det nye testamente er således "en ny aftale" mellem Gud og mennesker. 

I Bibelen finder vi også en lang række historier om enkeltpersoner (f.eks. profeter, konger, disciple), der er en del af den samlede bibelfortælling og som vi kan spejle os i, når vi skal forstå os selv, vores forhold til Gud og andre mennesker. 

Bibelen er skrevet på to forskellige sprog. Det Gamle Testamente er oprindeligt skrevet på hebraisk, og Det Nye Testamente på græsk.

Man kan godt sammenligne Bibelen med andre bøger, der har en begyndelse, en historie udvikler sig med mange højdepunkter, dramatik, kriser, forunderlige øjeblikke og til sidste en slutning. Men går man dybere ind i teksterne og den underliggende betydning er Bibelen noget ganske særligt og ligner ikke andre bøger. Bl.a. fordi, den er en samling af flere bøger (66 i alt). Mange af teksterne er blevet til ved at de først er blevet fortalt og derefter skrevet ned. Det usævanlige ved bogen er, at de forskellige tekster kan tale ligeså levende og nærværende om Gud til mennesker i dag, som for mange år siden.

Bibelen er moderne og nærmest retro, og oversat til alverdens sprog. Det er måske den mest kendte bog i hele verden. Den kristne tro er baseret på hele Guds ord, som det står skrivet i Bibelen. Den er ældgammel og alligevel helt ny og er skrevet for at give os tro på Gud. 
(Citat af konfirmander, der har arbejdet med Bibelen)



 




Her nedenunder er der link med hurtig adgang til Det Gamle og Nye Testamente.
Klik ind på Bibelen. 


http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline