Konfirmander i film om Luther
Folkekirkerne i Aalborg har fejret begivenheden med et stort interaktivt event med byens konfirmander. Det 380m2 store telt på Gammel Torv var samlingspunktet for 250 konfirmander. Senere dannede teltet rammen om en middelalderfest med sang, musikalske indslag og mad tilberedt over gløderne fra det middelalderlige køkken udendørs.
I Budolfi kirke blev tonen slået an med gregorianske munkestemmer, nonnesang og kraftfulde orgeltoner fra reformationens tid. I mindre grupper blev de unge sendt ud i byrummet og sat på sporet af Martin Luther og reformation. Mange af posterne handlede om det afgørende for vores hverdagsliv, sprog, mad, historie, musik, kunst, film, tro og liv. De kunne besøge 34 stationer med vidt forskelligt indhold og oplevelse baseret på samarbejde i grupperne.
Store dele af begivenheden blev optaget af en videofotograf. Materialet danner grundlagt for den dokumentarfilmen om unges interaktive fejring af reformationen. Filmen har premiere den 26. oktober i Folkekirkens hus.
Tilbage til forsiden - Nyhedsarkiv