Leg og læring ved søbredden
En stor gruppe minikonfirmander fra Hasseris besøgte Sankt Markus kirke. Efter velkomst i kirkerummet blev de holdvis sendt ud i det fri på opdagelse og oplevelse omkring ”Genezareth sø” (Østre Anlæg). Børnene kunne gå fra den ene bibelske fortælling til den anden med opgaver og aktiviteter. Og det var ganske tydeligt, at børnenes motivation for indholdet og deltagerlyst blev styrket gennem leg og bevægelse. Hele forløbet sluttede i kirkerummet med sang og opsamling. Og der var smil rundt omkring på bænkene.