De unges salmebilleder blev ferniseret ved en højmesse
Ugens konfirmandundervisning på alle hold var i fuld aktivitet med salmebilleder, gode tanker, idérige motiver og farvesætninger. Det var efterårssalmen "Nu falmer skoven", der var temaet. De fine værker blev lavet i et format, så de kunne indfældes i kirkerummet og indgå i søndagens højmesse. De unges forældre og andre var inviteret til at deltage i "højmessefernisteringen" og præsten (Ole Kamp) fik på en nærværende måde indflettet de unges motiver ind i både liturgi og prædiken. Billederne blev også vist løbende i stort format på projektor og skærme i rummet.