Altertavle i symboler
Konfirmander ved Ansgars kirke producerede en lille altertavle over en række af de kristne symboler. Med stor fantasi udformede de hver et lille billede, der blev samlet til et farverigt kunstværk. Der er fisk, ankre, blodrøde hjerter, kors, lys og flere andre tegn, der rummer en dybere betydning. Undervisningslokalet forvandlede sig til sidst til et ”kirkerum” med levende lys, salmesang, bøn og bekendelse.